Nyheder

ULRUS ( Udvidet Lænderyg Undersøgelse)

ULRUS ( Udvidet Lænderyg Undersøgelse) er en grundig lænderyg-undersøgelse for den/de, der slås med lændesmerter med eller uden udstråling til benene.

På klinikken har vi to uddannede ULRUS-fysioterapeuter (Tanja og Kirsten), som har gennemgået ekstra uddannelsesforløb. Så de er blandt en udvalgt gruppe af praktiserende fysioterapeuter, som kan varetage denne undersøgelse.

Forløbet starter med en undersøgelse hos egen læge, som vurderer, om man bør henvises til en ULRUS-fysioterapeut. Lægen sender en henvisning til fysioterapeuten.

Patienten henvender sig på den klinik, man ønsker at blive undersøgt på. Inden første konsultation vil der pr. mail komme et spørgeskema, som man bedes udfylde. Har man ikke mail eller adgang til computer vil spørgeskemaet kunne udfyldes på klinikken.

Undersøgelsen varer mellem 1 – 2 timer afhængig af kompleksitet. Herunder vil man også kunne få forslag til en række øvelser, man skal arbejde med hjemme – alt afhængig af undersøgelsens resultat. Alle undersøgelsesfund vil fysioterapeuten lægge ind i en database incl. en konklusion ud fra fundene.

Har din læge henvist dig til ULRUS, så kontakt os hurtigst muligt, så dine lændeproblemer kan blive udredt. Det er vigtigt, at du fortæller vores sekretær, at der er tale om ULRUS, så hun kan sætte ekstra tid af i kalenderen.

Skrevet af: admin  |  Kommentarer lukket til ULRUS ( Udvidet Lænderyg Undersøgelse)  |  Ikke kategoriseret, Nyheder
Copyright Klinik for fysioterapi Nybøl | 2014 | CVR: 18568284 |