Ikke kategoriseret

GLA:Dryg

Klinikken tilbyder – efter stor succes med GLA:D knæ/hofte – nu også GLA:Dryg, som er et træningstilbud til folk med tilbagevendende eller kroniske rygproblemer.

Der kan være mange årsager til lænderygsmerter – og de påvirker rigtig mange menneskers hverdag.

Med GLA:Dryg bliver man en del af et hold på 4 – 8 personer, som over en 9 – 10 ugers periode får en individuel undersøgelse og træningsplan, 2 teoretiske oplæg og 16 gange træning.

Da det er en del af GLA:Dryg-konceptet vil der være indledende og opfølgende spørgeskemaer, så man kan bruge data fra forløbene til forskning. Al data bliver behandlet fortroligt.

Første hold er i gang i første kvartal af 2019 – næste forløb starter i april.

Håber at se dig til et GLA:Dryg forløb.

Skrevet af: moderator  |  Kommentarer lukket til GLA:Dryg  |  Ikke kategoriseret

ULRUS ( Udvidet Lænderyg Undersøgelse)

ULRUS ( Udvidet Lænderyg Undersøgelse) er en grundig lænderyg-undersøgelse for den/de, der slås med lændesmerter med eller uden udstråling til benene.

På klinikken har vi to uddannede ULRUS-fysioterapeuter (Tanja og Kirsten), som har gennemgået ekstra uddannelsesforløb. Så de er blandt en udvalgt gruppe af praktiserende fysioterapeuter, som kan varetage denne undersøgelse.

Forløbet starter med en undersøgelse hos egen læge, som vurderer, om man bør henvises til en ULRUS-fysioterapeut. Lægen sender en henvisning til fysioterapeuten.

Patienten henvender sig på den klinik, man ønsker at blive undersøgt på. Inden første konsultation vil der pr. mail komme et spørgeskema, som man bedes udfylde. Har man ikke mail eller adgang til computer vil spørgeskemaet kunne udfyldes på klinikken.

Undersøgelsen varer mellem 1 – 2 timer afhængig af kompleksitet. Herunder vil man også kunne få forslag til en række øvelser, man skal arbejde med hjemme – alt afhængig af undersøgelsens resultat. Alle undersøgelsesfund vil fysioterapeuten lægge ind i en database incl. en konklusion ud fra fundene.

Har din læge henvist dig til ULRUS, så kontakt os hurtigst muligt, så dine lændeproblemer kan blive udredt. Det er vigtigt, at du fortæller vores sekretær, at der er tale om ULRUS, så hun kan sætte ekstra tid af i kalenderen.

Skrevet af: admin  |  Kommentarer lukket til ULRUS ( Udvidet Lænderyg Undersøgelse)  |  Ikke kategoriseret, Nyheder
  • OM OS

    Her er vi 5 fysioterapeuter og 1 sekretær, som byder dig velkommen. Klinikken har overenskomst med sygesikringen, hvorved der med en henvisning fra lægen kan opnåes tilskud fra sygesikringen og dermed yder sygeforsikringen “danmark” også et tilskud.
    Klinikken har eksisteret siden 1977, og flyttede i 2003 i ny-/ombygget hus på 250 kvm – alt i et plan. Der er 7 individuelle, lukkede behandlingskabiner samt træningssal med medicinsk træningsudstyr, som muliggør både holdtræning og individuel træning.
    Der er handicapvenlige adgangsforhold og handicaptoilet.
    Gode parkeringsforhold.
  • Hold forbindelsen

  • KONTAKT

    Klinik for fysioterapi Nybøl
    Adresse: Katforte 10
    6400 Sønderborg
    Tlf: +45 4018 7989
    CVR: 18568284
Copyright Klinik for fysioterapi Nybøl | 2014 | CVR: 18568284 |